BEKÆMP DRÆBERSNEGL

Iberisk skovsnegl eller ”dræbersnegl” ( Arion sp. tidligere henført til Arion lusitanicus ) er også en invasiv art.

De fleste haveejere bander de slibrige dræbersnegle langt væk. Når duggen falder, kryber de frem fra deres skjul under planternes blade og æder sig igennem blomsterbede og køkkenhaver.

Der findes flere forskellige måder at beskytte områder af haven mod dræbersnegle. Fælles for dem alle er dog, at de er bedst, hvis der kun skal beskyttes et begrænset areal.

Navnet dræbersnegl har den fået, da den ikke går i vejen for at spise andre dræbersnegle, hvis disse er døende eller døde. De spiser stort set alt, hvad de kan finde af vækster (blødere dele af planterne), døde dyr og ekskrementer. Dræbersneglen er hermafrodit, hvilket gør, at den enkelte snegl både har han – og hunlige kønsorganer, og derfor kan to snegle i parring begge overføre sædceller til hinanden. En dræbersnegl kan lægge op til 400 æg på en sæson.

6 råd til at slippe af med dræbersnegle

1. Brandbælte

Snegle har det dårligt med at gå på tør jord eller sand. Hvis du sørger for at have rigeligt bar jord mellem dine planter, forhindrer du på den måde dræbersneglene i at sprede sig fra den ene plante til den anden eller fra bed til bed. Selvom fremgangsmåden lyder simpel, har den mange ulemper. For det første skal du være meget pertentlig med at få luget dine brandbælter. Hvis der gror ukrudt i dem, kan sneglene sagtens passere dem uden problemer ved blot at kravle ad ukrudtet til prydplanterne eller urterne. Brandbælterne virker også kun, hvis jorden er tør. Det vil sige, at de ikke fungerer, hvis det har regnet meget i en periode. Så når du vander haven, skal du være opmærksom på kun at vande planterne.

2. Sneglehegn

Et sneglehegn er et lodret kantet hegn, som sneglene ikke kan komme over. Det sættes rundt om det bed, du gerne vil beskytte mod snegle. Man kan sagtens købe færdiglavet sneglehegn, men man kan også lave det selv. Hvis du vil lave det selv, skal du bruge nogle tynde metalplader, der bukkes i en vinkel på cirka 50 grader. På den måde får du lavet et lille tag på hegnet. Dette skal være cirka seks centimeter langt. Ideen er, at sneglene ikke kan passere taget, fordi de ikke kan krumme sig over det uden at miste fæstet. I alt skal hegnet være cirka tredive centimeter højt, hvoraf de ti skal graves ned, så det står fast. Det er vigtigt, at du løbende holder øje med, at der ikke vokser græs eller andre planter op over hegnet, så sneglene kan bruge de planter som stiger til at forcere sneglehegnet.

3. Kompostbunken

Kompostbunken er miljøvenlig og producere god muld, og så er den et paradis for dræbersnegle. I en typisk kompostbunke er der dejligt lunt og fugtigt, og der er masser af mad, til at horder af dræbersnegle kan udvikles, og derfor bliver den ofte deres foretrukne ynglested. Det bedste er derfor at have en lukke kompostbeholder i stedet for en åben bunke. Du kan også vælge at sikre din kompost med et sneglehegn, men så skal man være sikker på, at der ikke allerede er dræbersnegle i komposten, før du sætter hegnet op.

4. Indsamling af sneglene

Den sikreste måde at få en sneglefri have er at fjerne alle snegle og snegle-æg fra haven, men det er tidskrævende og nærmest en umulig opgave. Til gengæld er det en bekæmpelsesmetode helt uden sideeffekter, da du selv bestemmer, hvilke dyr du indsamler. Dræbersneglene er vilde med fugt. De gemmer sig, når det er tørt og kommer frem, når det regner eller efter duggen er faldet om aftenen. Derfor er det tit lettest at indsamle dem sent om aftenen eller tidligt om morgenen. Deres gemmesteder er også fugtige, så hvis du vil finde havens dræbersnegle, så skal du kigge de steder, hvor fugten holder længst. Det vil sige steder i skygge, hvor der måske ligger mange blade eller flis, som kan holde på fugten. Når du samler sneglene, skal du også holde øje med deres æg. Ofte kan der ligge flere hundrede æg sammen, og det er din eneste chance for at fange så mange snegle på én gang – er de først klækket, er det langt sværere.

Dræbersneglen lægger sine æg i fugtig jord. Når du har indsamlet sneglene, skal de aflives. Det letteste og sikreste er enten at overhælde dem med kogende vand eller hakke dem over. Æggene kan blot knuses. De døde snegle skal ikke ligge fremme, for så tiltrækker de flere snegle. De skal enten graves ned eller smides ud I skraldespanden. Man kan selvfølgelig også bruge de indsamlede og aflivede snegle til sneglefælder. Indsamling af snegle er et langsommeligt job, som varer hele sommeren, og du ser først rigtigt frugterne af dit arbejde næste sommer, når bestanden af snegle falder. Manuel bekæmpelse virker bedst, hvis dine naboer også gør det. Hvis sneglene har gode ynglemuligheder i nabohaverne, bliver det svært for dig at indsamle dem lige så hurtigt, som de kommer ind i haven. Du kan optimere din indsamling ved at lokke sneglene bestemte steder hen, så du ved, hvor du skal samle dem henne. Det kan du gøre ved at lægge lidt lokkemad ud. Sneglene tiltrækkes af mad med stærk lugt, for eksempel rådnet frugt eller døde snegle.

5. Sneglegift

Kan du ikke overskue at bekæmpe dræbersneglene manuelt, kan du benytte sneglegift.
Der findes kun ét middel, der er godkendt til sneglebekæmpelse i Danmark. Det er ferrifosfat, som sælges under forskellige navne som Sneglestop og Ferramol. Ferrifosfat er en blanding af jernfosfat, som ødelægger sneglenes fordøjelse, når de indtager det. Det betyder, at sneglene efter et par døgn holder op med at spise, og efterfølgende dør. Sneglene vil typisk trække sig tilbage til deres skjulested, før de dør, og man vil derfor typisk ikke se døde snegle, når man bruger ferrifosfat. Ferrifosfat er biologisk nedbrydeligt og har ingen skadelig virkning på planter eller drikkevand. Det et kun skadeligt for snegle uden hus (nøgne snegle). Der er altså ingen risiko ved at andre af havens dyr eller kæledyr har adgang til giften. Ferrifosfat er også godkendt til brug i økologiske landbrug. Ferrifosfat udsender en lugt, som tiltrækker sneglene. Derfor behøver du ikke give det over hele haven, men det kan med fordel gives på steder, hvor du ser mange snegle. Hvis du giver det langs havens grænser, skal du være opmærksom på, at der er en vis sandsynlighed for, at du tiltrækker snegle fra nabohaven. Sneglegiften har lang holdbarhed, men lugten aftager, så den vil med tiden blive dårligere til at tiltrække sneglene.

6. Sneglefælder

Sneglefælder er en god måde at fjerne snegle på. Den er forholdsvis effektiv, er billig og kræver kun begrænset indsats.
En sneglefælde er en lille beholder, som graves ned et sted, hvor der findes mange snegle. Sneglefælden er designet således, at sneglene kan komme ned i den, men ikke op af den igen. Fælden kan med fordel graves ned, så den stikker et par centimeter over jordkanten. Det er en forhindring, som sneglene sagtens kan forcere, men det vil forhindre, at andre af havens dyr falder i fælden. I bunden af sneglefælden lægges noget stærkt lugtende, som vil tiltrække sneglene. De fleste bruger en sjat øl, men man kan også bruge sur mælk. Det kan være en stor fordel at bygge et lille tag over fælden så f.eks. øllet eller den sure mælk ikke fortyndes op hvis det skulle regne. Når sneglene er på jagt efter mad, vil de blive tiltrukket af maddingen fra fælden og falde ned i den. Uden mulighed for at komme op vil de enten dø i fælden eller blive der, til fælden bliver tømt. Hvis der er levende snegle i fælden, når du tømmer den, skal de slås ihjel. Det kan gøres ved at overhælde dem med kogende vand eller ved at klippe dem over. De døde snegle kan også bruges som madding i fælden. Er der flere døde snegle, end du kan bruge som madding, bør de grave dem ned eller bortskaffe dem, så du ikke lokker sneglene andre steder hen end i fælden.