Hvor er det bare fedt at I er begyndt a sortere! Vi indrømmer – vi i bestyrelsen er selv lidt nørdet med sortering 🙂
Vores mad/bioaffald skal dog i specielle grønne poser – dem har vi fået og de kan hentes oppe ved huset og husk – hele vores affaldsordning er til husholdning.
Festudvalget har fået afsat datoen til hans sommerfest – Skynd dig og sæt X i kalenderen d. 26. august 2023.
Planlægning er allerede i gang og så snart Festudvalget er klar med planerne, bliver der meldt mere ud. Vi planlægger, at det bliver et arrangement med både aktiviteter for børn i løbet af dagen og fest i Laden om aftenen.
Bestyrelsen har desværre ikke resurser til at stå for et arrangement Sankt Hans aften. Vi håber selvfølgelig på, at der alligevel er Mølleboer der mødes for at hygge sammen her i foreningen.
Vær opmærksom på, at Åbent Hus i Foreningshuset er flyttet i maj måned på grund af Pinsen. Du kan møde bestyrelsen d. 21. maj imellem 11.00 og 12.00 og ikke den sidste søndag i måneden, som tidligere udmeldt.
I anledning af, at Laden har fået en opdatering, inviterer vi jer alle til et lille glas, lidt snack og en hyggelig sludder.
Kig over i Laden på tirsdag d. 16. maj 2023 fra kl. 19.00 og lad os fejre Laden sammen. Vi glæder os til at vise den frem til alle.
Hvad er der så sket?
Hen over vinteren og foråret, har vi i bestyrelsen gået og lavet lidt forbedringer i Laden. Vores mål var, at den blev mere anvendelig ifm. udlejning og når vi afholder arrangementer.
I den forbindelse har vi haft en elektriker til at gennemgå alle elinstallationer i laden, der desværre ikke var god nok. Vi fik samtidig opsat et ekstra målerskab, så lejere af Laden selv betaler for den brugte strøm.
Det gamle køkken blev taget ned ved arbejdsweekenden i vinters og et nyt blev bygget ved den arbejdsweekend vi afholdte i foråret. Vi er meget taknemmelig for jeres hjælp. Der er nu service mm til 84 personer og opvaskemaskiner dertil. Der er også to ovne og kogeplader, så det er muligt at kunne opvarme festmiddagen man medbringer. Køkkenet er IKKE godkendt som køkken der må laves mad i, men gerne til opvarmning.
Vi har arbejdet videre på et gammelt tiltag, men en “let” sænkning af loftet i den ene side af laden. Vi har anvendt et stofmateriale, der både forbedre akustikken og er brandhæmmende. Vi synes, at vi har fået skabt en stemning af “Bakkens Hvile” derunder.
Vi har fået doneret et originalt billardbord, så der nu er lavet et hyggeligt område til en lille venlig kamp.
Vi håber på, at Laden nu vil blive brugt endnu mere.