Går du i salgstanker?
Hvis du har besluttet dig for at sætte dit hus i OF-Møllehøj, kan du meget let sikre dig en god afslutning for dig og en god begyndelse for køber og nye medlem i haveforeningen.
Allerede inden du sætter dit hus til salg, har du mulighed for at få dit hus synes af bestyrelsen. Et syn er gyldigt i 6 måneder, så du kan derved sikre dig muligheden for en hurtig overdragelse til køber, så snart salget er en realitet. En overdragelse kan kun være mulig med en gyldig synsrapporten i hånden. Har du en ejendomsmægler der varetager salget for dig, er mægleren naturligvis også nødsaget til at foreholde sig til foreningens regningslinjer ifm. salg. Det vil derfor være en god idé at henvise mægler til Høje Taastrups lokalplan, samt haveforeningens reglement og vedtægter, som alle kan findes på foreningens hjemmeside.
Er du i tvivl om noget, kan du eller mægler altid rette henvendelse til bestyrelsen på email: bestyrelsen@of-mollehoj.dk eller pr. telefon +45 2252 0878 hver tirsdag aften imellem kl. 18 – 19.30.